Maritozzi

Når du har rørt gæren sammen med sukker og lidt lunken mælk, skal du give det et par minutter - du er på udkig efter små bobler eller lidt skum på toppen. Hvis der ikke sker noget, er gæren måske død, eller også har mælken været for varm, så det er bedre at starte det trin forfra end at risikere en flad dej. Denne lille kontrol sparer dig for at ende med tunge boller senere.

Ja, du kan sagtens bytte gæren ud med samme mængde tørgær uden problemer. Bland den bare direkte i melet i stedet for at aktivere den separat i lunken mælk, da tørgær ikke har brug for det ekstra trin. Resten af dejprocessen forbliver præcis den samme.

Du kan bage bollerne en dag i forvejen og opbevare dem ved stuetemperatur i en lufttæt beholder eller pose, når de er kølet helt af. Vent bare med at piske fløden og fylde bollerne til lige inden servering, da fløden har en tendens til at miste sin struktur, hvis den ligger inde i bollerne for længe. På den måde smager dine Maritozzi stadig friskt, selvom selve bollerne er en dag gamle.

Når de først er fyldt med flødeskum, skal du opbevare dem i køleskabet, gerne i en beholder med låg, så de ikke tørrer ud. De smager bedst inden for en dag, da fløden med tiden kan begynde at gøre bollen blød. Hvis du ved, at du ikke spiser dem hurtigt, er det smartere kun at fylde så mange, som du spiser den dag.

Dette sker som regel, hvis dejen ikke har hævet længe nok i en af de to hævetider, så tjek lige om du virkelig venter, til den er fordoblet i størrelse, i stedet for bare at skynde dig. En anden almindelig synder er smør, der er tilsat for hurtigt eller mens det stadig er koldt, hvilket kan gøre æltningen sværere og teksturen tungere. Giv din dej et lunt sted uden træk og lidt tålmodighed, så vil du kunne mærke forskellen.